Projekt om arkivering fra KMD Sag i gang

KOMBIT har oprettet en task force, der er i dialog med KMD om arkivering af bevaringsværdige data fra KMD Sag.

På baggrund af henvendelser fra kommunerne har KOMBIT nu oprettet en task force, der er i dialog med KMD om arkivering af bevaringsværdige data fra KMD Sag.

Emnet er aktuelt, fordi kommunerne har arkiveringspligt, og fordi KMD har udviklet og markedsfører et løsningskoncept for arkivering af KMD Sag. Arkivering af bevaringsværdige data fra KMD Sag/Journal håndteres ikke af SAPA-løsningen.

Den nye task force får bistand fra en kommunal referencegruppe og skal hjælpe kommunerne med at forholde sig til de konkrete tilbud om arkivering ift. KMD Sag.

Skal skabe kvalificeret grundlag for beslutning

Det er KOMBIT, KL og KMDs mål at give kommunerne et fælleskommunalt grundlag for at træffe beslutning angående KMDs tilbud.

Task forcen vil vejlede kommunerne i håndtering af arkivering i relation til det forestående monopolbrud på KMD Sag og også kort berøre arkivering mere bredt ift. de øvrige, fælleskommunale løsninger.

Du kan læse hele nyhedsbrevet om projektet her. Efter sommerferien vil der komme yderligere information fra projektet.